ум

sb. ånd, forstand, hoved, klogskab

* * *

sb m

1 fornuft

в здравом уме и твёрдой памяти ved sine åndsevners fulde brug

2 klogskab, kløgt

3 hovede, hjerne, begavelse

4 eksempler

без ума от чего-н. helt væk i ngt, ude af sig selv af ngt

в уме 1) indenad; i hovedet 2) i mente

в уме ли ты? er du rigtig klog? взяться ум komme til fornuft, blive klogere

из умd вон svedt ud (af hovedet)

и в уме не было det havde jeg end ikke i tankerne

мне пришлд на умdet faldt mig ind, jeg fik den ide

на уме\ tankerne, på sinde

не в своём уме ikke rigtig klog, skør i bolden

свести c умd drive til vanvid, gøre tosset

сойти c - dl) gå fra forstanden, blive tosset 2) о, по +

præp

по + dat

være helt fjollet ell. skør med ngt

у него ум разум ходит det hele står stille for ham; han kan hverken sanse ell. samle.